Tja - det var vel egentlig lidt af en overraskelse (også for os selv); men i starten af august måned 2009 fik vi pludselig købt en campingvogn!
Men i løbet af sommeren var ideen spiret mere og mere - og vi var begge (eller rettere alle 3 - for Sophus er naturligvis også en del af famlien) enige om, at det skulle være!
IMG 4480Så efter at have været på ferie hos familien i h.h. sønder- og nordvestjylland; med besøg hos alle de forhandlere vi kom i nærheden af på vejen rundt, havde vi efterhånden et nogenlunde overblik over vogne og udbud på markedet. Vi havde sat os nogle krav og forventning til den vogn det skulle være: 
  • ikke større end at den passer til bilen
  • så stor at vi har fast sidde-/spisegruppe og senge for sig (ikke noget med at slå bord op/ned; hynder ud etc.)
  • enkeltsenge
  • undgå alt for meget plastik i vognens indretning (det udelukker en del mærker)
  • forholdsvis ny vogn - men lad en anden tage det første værditab
IMG 4482Efter som sagt at have besøgt alle forhandlere på linien fra Haderslev til Thisted - og to hele dage med besøg hos forhandlerne på hele den Københavnske vestegn var konklutionen klar: Den vogn vi ville have stod faktisk kun 2½ km. fra os - hos Københavns Campingcentrum. Så efter en smule forhandling - og endnu et kig og grundig gennemgang af vognen, skrev vi under på en Dethleffs Camper 510V - årgang 2007.
IMG 4485Vi mener bestemt vi har gjort et godt køb! Vognen har ikke været ret meget på vejen (samlet vel omkring 1-2 uger) og står som ny! Dertil kommer at der var temmelig meget ekstra udstyr med i forhold til dels hvad vi havde ønsket, men også i forhold til det forhandleren havde oplyst på salgsarket (bl.a. gulvvarme).
Så de 1½ uge fra vi havde skrevet under til vognen var klar til levering gik med at finde alle mulige ting, som vi bestemt ikke ville kunne undvære ombord!!! Dertil kom også at vi lige skulle have lavet plads til den i forhaven.
Men i slutningen af august måned stod den her så; med markise (med alle tre sider), vintertelt, potter/pander og service - ja faktisk helt klar til første tur.
Så klik dig tilbage til camping-området her på sitet og læs om de ture som vi har været på! Vi har på ingen måde fortrudt købet af vores vogn!