Artikelindeks

16/02 – Et kik til Enø
Brr – det er stadig vinter. Godt nok ligger der ikke meget sne, men det er endnu ikke varmt og dagene er stadig ikke længere end natten. Ikke desto mindre er vi på en lille tur ned til Enø og campingpladsen.
Denne lørdag har Tina og Ulf åbnet dørene for at alle campisterne kan komme ned og betale depositum. Godt nok havde vi ordnet det via netbank, men syntes alligevel ikke at vi ville sige nej til såvel Tina og Ulf, som de øvrige Enø campister.
Så efter morgenmaden kørte vi afsted. Vi trillede over broen til Enø omkring 10:30 og fik lige et kram af Tina og en kop kaffe, inden det begyndte at vælte ind med campister. René og Dorthe var også et smut på øen, så mens tøserne (Kasper og Dorthe) snakkede gik René og jeg en tur rundt på pladsen. Der ligger en lille smule sne rundt omkring, men ellers er der meget tomt på pladsen sådan en råkold februar dag: Ingen vogne på parcellerne og masser af ”åbne vider”.

 
Vi var lige rundt for at se på vores plads (nr. 500) – Ulf har fældet et par træer i området bag servicebygningen; det er næste ikke til at se, så det er i hvert fald ikke noget som betyder mindre læ. Mens René og jeg går rundt har Sophus fået lov til at løbet uden snor på pladsen – og det nyder han. Tilbage ved ”privaten” får jeg hanket op i Kasper og vi går en tur på stranden for at nyde luften og roen – og Sophus får noget motion mens han igen får lov til at løbe uden snor.
Inden vi sætter kursen tilbage mod Hvidovre når vi lige en kop kaffe mere sammen med bl.a. Birgit og Klaus.
Nu glæder vi os bare til det bliver den 22. marts og sæsonen starter!