Søndag d. 27. juli 2014
Tørvejr og stadig lunt – vi har i nat været rigtig glade for airconanlægget på vognen, for ellers var det svært at få temperaturen ned. I dag er der meldt om tordenbyger i løbet af dagen, men til morgen er stadig flot og vi nyder morgenmaden udenfor under markisen. Efter at have solet og nydt livet nogle timer kører vi en tur til Fjerritslev for at få handlet lidt ind.
Da vi kører tilbage til campingpladsen kan vi se lynene rundt om os og himlen bliver noget mørkere. Så resten af eftermiddagen tager vi ophold inde i vognen med hvad der nu er i fjernsynet; en af fordelene ved trods alt at være i Danmark er at vi har alle Boxer kanalerne og der er da rigelig af (gen)udsendelser at se. Ellers blev det mest af alt en dasedag.