Artikelindeks

Torsdag d. 31. juli 2014
Vejret er her til morgen lidt mere ustabilt end vi har haft den indtil nu, skyer og nogle enkelte regnbyger i løbet af natten – men det lader til at regnen er overstået. Efter sightseeingturen i går rundt om Limfjorden er det tid for en gåtur i klitterne og langs med vandet. Der er en sti på ca. 4,5 km. som løber lige udenfor campingpladsen, som vi vil gå. Den leder os først lidt mod vest og hen til enden af Svinklovene, derefter ned på stranden og retur til badehotellet. En flot tur, hvor vi kommer så langt væk fra alfavej og øvrige folk, så Sophus får lov til at løbe uden line og det nyder han. Frem og tilbage, snuser til alle buske og masser af ”benspjæt” – det er et rigtig hundeliv.
Da vi kommer til badehotellet møder vi Thomas, som Kasper kender fra jobbet (den elektriker, som de bruger), så selvom man er langt fra København er Danmark stadig et lille land. Vi flotter os i dagens anledning med en is fra kiosken ved badehotellet, inden vi tager stien op til campingpladsen. Stien ender lige ved informationen, så for at markere at vi er området, hvor Thisted Bryghus har sin hjemmebane, så køber vi en Thy Pilsner med hjem til frokost.
Eftermiddagen er ren afslapning med sol og hygge inden aftensmaden, som består af meget rød kylling på spyd (godt med tandori krydderi).