Fredag 19. juli – ”prolog”
Med en uge til ferien starter er det tid til en ”prolog” – planlægning af turen sammen med Dorthe og René. Derfor er vi lige en tur til Herfølge fredag aften, så vi får de første detaljer klar – og da Dorthe og Renés søn, Kasper, samtidig har lovet at lave aftensmad er vi helt med!
Målet for turen i år er invasionskysten – med andre ord Normandiet. Vi har bestilt plads 6 dage på Le Cormoran (http://www.lecormoran.com/da/). Pladsen ligger helt ud til kysten og tæt på Utah Beach.

Vi har, som sædvanligt, booket en overnatning hos Kaspers forældre i Haderslev, så første etape er fra København/Herfølge og til Sønderjylland, vi aftaler derfor at når vi sætter i gang fra Hvidovre giver vi et kald og så sørger vi for at mødes på Tuelsø Nord. Fra Haderslev til Le Cormoran er der ca. 1.340 km. så vi håber og regner med at kunne køre de godt 700 km. om lørdagen, som vi har kunnet de foregående år. Dermed er overnatningen på turen et sted i Belgien, da ruten hedder: Haderslev – Hamburg – Bremen – Münster – Aachen – Liège – Mons – Amiens – Le Havre – Caen – Saite-Mère-Église.
Vi er enige om at der er nogle ting som vi bare skal se i området. Udover selve kysten og en række af museerne, så skal vi også en dag de knap 100 km. ned til Mont-Saint-Michel. Når de 6 dage er gået er vi til gengæld også sikre på, at vi er ved at være fyldt op med indtryk og oplevelse og derefter må dels vejret dels vores lyst guide os; dog har vi en idé om, at komme over til Alsace; vi har begge været der før, men vil gerne dertil igen.
Vi hygger os derefter med aftensmaden i den dejlige danske sommer og omkring kl. 10 sætter vi kursen tilbage mod Hvidovre. Forventningerne til turen er ikke blevet mindre, så nu skal den næste uge bare overstås!


Fredag 26. juli 2013
Så er det endelig blevet vores tid til ferie. Vi kommer begge fra job i god tid, så klokken 14:15 er vi vognen spændt efter bilen og triller af sted fra Hvidovre, foran ligger i alt godt 1.500 km til Normandiet. Dorthe og René er også startet i god tid hjemmefra og vi møder dem på Tuelsø Nord og kører derfra mod Haderslev. Vi er fremme og får sat vognene nede på gården hos Kaspers søster og svoger. Benny, som er meget interesseret i hele 2. verdenskrig, er noget misundelig over at vi skal ned til invasionskysten.
Efter at have hygget med en øl kører vi op til Flemming og Vera, hvor vi skal have middag – torskefad til forret og derefter tre forskellige slags kød på grillen. Vi starter med at sidde ude på terrassen, men midtvejs kommer der en lille byge og vi må rykke indenfor. Inden vi kører ned til vognen og en god nats søvn når vi også lige en kop kaffe og kage. Dejligt at ferien nu er i gang.


Lørdag 27. juli 2013
Der er ca. 1.340 km. fra Haderslev til campingpladsen i Normandiet, så vi skal nå et pænt stykke denne lørdag, derfor er vi tidligt oppe og efter et hurtigt bad og en gang morgenmad, triller vi ud på vejene da klokken er 7 præcis. For øvrigt så kom der kun en enkelt byge lige da vi gik i seng, så det er stadig sommer i Danmark. Vi møder stort set ingen trafik i vores retning mod Hamburg; det er langt værre med dem den anden vej. Et vejarbejde på broen over Nordostsee Kanal, har givet en total stillestående kø på 7-8 km., ligesom der er en kø på 5-6 km. nord for Hamburg. Da klokken er 9:45 er vi kommet under Elben og holder ind på en Autohof lige da vi er startet på strækket på A1. Her får vi tanket bilerne og får en kop kaffe og så er det ud på vejene igen. På hele turen gennem Tyskland møder vi ingen kø eller trafik af nogen betydning i vores retning, hvorimod der er meget trafik i modsatte retning.
Ruten er gået over Bremen-Osnabrück-Duisburg-Aachen-Liège og vi har nu rundet de 700 km. og begynder så småt at se efter et overnatningssted! Men her driller ”Archies” for de par pladser den finder rundt om Liège viser sig at være campingparker; dvs. permanente boliger bygget omkring campingvognen. Så efter et par forgæves forsøg og lidt kørsel i og omkring Liége vælger vi at køre ud på motorvejen igen og fortsætte, så må vi finde en stor tankstation/autohof ligende for natten. Vi når forbi Namur og klokker bliver 19:30 da vi holder ind på en stor rasteplads. Indrømmet vi er noget trætte og specielt jeg er lidt brugt efter godt 14 timer og næsten 800 km. som chauffør.
Aftensmaden bliver et par sandwich og mens temperaturen stadig ligger omkring de 28 grader så lægger vi os til at sove da klokken er lidt i elleve. Klokken halv tolv vågner vi – nu er det truende regn og tordenvejr ved os; og sikken en omgang! Det lyner og tordner og regnen pisker ned og vinden, ja den blæser så vi aldrig har oplevet noget lignende. En overgang er vi reelt bange for, at en af vore campingvogne eller en lastbiltrailer skal vælte rundt. Lyder det overdrevet? Ja, men det er det ikke. Ingen af os har oplevet noget lignende tidligere. På motorvejen lige ud stopper alt trafik og ind på pladsen vrimler det med biler, som søger ly for uvejret. Det hele varer en god halv times tid, så er det drevet over og vi kan lægge os til at sove igen.


Søndag 28. juli 2013
Pyha en nat! Hverken os eller Dorthe og Rene og sovet specielt godt. Dels var der uvejret, men samtidig har det været rigtig varmt og der har ikke været meget ro på rastepladsen. Vi laver en gang etagevaks og spiser morgenmad, inden vi 6:30 starter på de sidste knap 600 km.
Efter et par kilometer på vejen kan vi se resultatet af gårsdagens uvejr: Store træer er flækket og ligger i siden af vejen. I radioen får vi fanget et par ord i en flamsk radioavis om en camping/musiklejer der er blevet evakueret; det har været barskt!
Nå, men turen fortsætter ud af Belgien og videre mod Le Havre, hvor vi kører over den imponerende (og ret stejle) bro over Seinen – og efter at have kørt de sidste kilometer på mindre veje (tak, Gurli!) når vi campingpladsen helt ude ved Utah Beach lidt i 3. Vi får hurtig anvist vores pladser og i løbet af en times tid har vi fået stillet op med markise og læsejl og får et tiltrængt bad; men nu er ferien i gang.
Resten af eftermiddagen slapper vi af oven på to dages køretur og ikke mindst uvejret, inden Kasper til aften laver en omgang pasta med krebsehaler o.l. – lækker let mad som vi nyder med et glas køligt vin. Aftenen slutter med kaffe hos Dorthe og Rene inden vi går i seng; dejligt at være fremme!


Mandag 29. juli 2013

Det var dejligt at sove ordentligt i nat og samtidig vide, at vi ikke skulle ud og køre flere hundrede kilometer. Morgenmaden blev købt i forretningen her på pladsen og nydt ude. Vejret er ganske pænt, taget i betragtning at vi ikke er sydpå som sidste år, men ligger lige ud til vandet i det nordligste Frankrig.
I dag skal vi ikke stresse alt for meget rundt; planen er at tage ind til Ste. Mere Eglise, kun 7-8 km. fra campingpladsen. Vi parkerer på torvet midt i byen, lige ved siden af kirken, hvor dukken, der forestiller John Steel hænger på tårnet. John Steel var en af de faldskærmsoldater, der blev kastet ned på D-dag og mens mange af hans kammerater blev skudt af tyskerne overlevede han ved at ”spille død” da han hang der på tårnet. 


 

Herefter gik turen over på modsatte side af torvet til The Airborne Troops Museum. Her fik vi hele historien om netop indsatsen fra luften på D-dag. Udstillingen er bygget op om et af de svævefly, der blev brugt til at fragte mandskab og udstyr over kanalen. Der ud over er der en hal med et af de Douglas C-47 (DC-3) fly, som også blev brugt til at trække svæveflyene. Som supplement var der en gennemgang af udstyr brugt under landgangen, samt en fortælling om en række af de folk, som havde deltaget. Spændende og – som vi sikkert også kommer til at mærke de næste dage – så skylder vi de folk, som var en del af invasionen på D-dag, en stor del af æren for at vi har den demokratiske verden vi har i dag. Vi var også forbi mindesmærket for den amerikanske kirkegård i Ste. Mere Englise; der er i dag ikke mere end et par flag; resterne af de soldater, som døde, er enten flyttet hjem til USA eller samlet på den Amerikanske kirkegård i Colleville-sur-Mer; den kommer vi til en af de kommende dage.
Vi gik lidt rundt i byen og så på de forskellige forretninger, inden vi kørte ud til Super-U i udkanten af byen. Her fik vi købt ind til de næste par dage og efter samlet 4-5 timer gik det tilbage til campingpladsen og en let frokost. Dorthe – og specielt Rene – har nogle huslige gøremål de skal have klaret!
Da vi var færdige med at spise frokost blev det ret mørkt ude i horisonten og et par tordenbyger trak ind over os, så vi kravle ind i vognen, mens det trak forbi. Som så mange gange før når det har tordnet bliver luften rigtig frisk bagefter, og da vinden samtidig lagde sig og solen brød frem, ja så nød vi lidt rødvin sammen med Dorthe og René; og da det nu havde trukket ud med at skulle lave aftensmad blev vi enige om, at bestille pizza! Det var så en skuffelse, da de ikke var specielt gode, men det blev altså maden i aften.


Tirsdag d. 30 juli 2013

Vejret er ikke venligt stemt i dag! Da vi stod ved omkring halv otte, ja så begyndte det også at regne. Morgenmaden blev derfor spist inden døre – og da regnen ikke så ud til at ville holde op, blev vi enige om at køre en tur ud mod Cherbourg og der finde et indkøbscenter som vi kunne ose lidt i. Som sagt så gjort – vi et par timer til at gå indendørs mens det regnede og nu også blæste en del.
Tilbage på pladsen fik vi frokost inden vi så kørte de godt 7 km. til Utah Beach og museet der, som med plancher, video og effekter fortæller om tiden fra tyskerne okkuperede Frankrig og dermed Normandiet, byggede hele Atlanterhavsvolden (som jeg jo også kender fra min hjemegn i Thy) og hele historien om planlægningen og gennemførelsen af ”Operation Overlord”. Der er også et lille hjørne som fortæller om de danske støttefartøjer, som i dagene efter D-dag hjalp med at sejle soldater og udrustning til Normandiet. Det tog faktisk et par timer at gå rundt på museet og se udstillingen og læse om det hele. Samtidig står 0 km. stenen, som markere begyndelsen på ”The Liberty Highway”, som løber ind til Bastogne i Belgien.
Vinden var sidst på eftermiddag stadig strid, så vores steak blev lavet på grillen og derefter sad vi så i læ inde i vognen og spiste. Heldigvis ser vejrudsigten for de kommende dage meget bedre ud og vi håber derfor at vi i de kommende dage kan bruge noget tid på de seværdigheder, som er udendørs – herunder den tyske og amerikanske gravplads.


Onsdag d. 31. juli 2013
Vejret er bedre i dag – og som sagt gælder de gravpladserne i dag. Efter morgenmaden starter vi bilerne og kører afsted, og da GPS’en leder os mod en anden Tysk kirkegård end det vi havde planlagt får vi set en mere end planlagt! Første stop bliver derfor pladsen i Orglandes. Her ligger ligene af 10.152 døde tyske soldater. Når man står og skuer ud over pladsen og alle korsene så bliver krig i den grad meningsløst – og det bliver ikke bedre når man læser alderen på mange af de faldne: Under 20 år!
Vi kører nu videre mod den største tyske kirkegård i Normandiet, La Cambe. Her ligger 21.139 begravet. Ud over kors og sten – også her mange med betegnelsen ”ukendt soldat” – er der en hel allé med ahorntræer hvor der var placeret små skilte med hilsner fra bl.a. slægtninge. Her må jeg indrømme at jeg blev ramt, specielt da der jeg læste et af skiltene: ”Ich aber glaube an das Gute in Menchen”. Man bliver på mange måder mindet om, at ikke alle tyske soldater delte Hitlers vision.
Efter de tyske grave kørte vi videre til den Amerikanske Kirkegård og Mindelund. Hvor de to tyske gravsteder var mere ydmyge så er den amerikanske kirkegård meget pompøs; ja som kun amerikanerne kan lave sådan noget. Besøgscentret gennemgår hele tiden op til, under og efter D-dag; faktisk er udstillingen en af de bedste vi har set og giver et godt indblik i hele invasionen. Herefter bliver vi ledt ud til selve kirkegården, som med sine 9.387 hvide kors eller davidstjerne hver markerer en falden soldat. Kirkegården og mindelunde er meget flot og maner igen til eftertænksomhed, ikke mindst da vi når til muren med navnene på de personer, som er ”missing in action”.
Efter denne tur rundt på gravpladserne kan vi ikke rigtig rumme mere for i dag, og sulten havde også meldt sig, så da vi nåede til Grandcamp-Maisy parkerede vi bilerne og fandt en hyggelig restaurant med udsigt over vandet. Alle bestilte vi muslinger – og sikken en omgang. For 10€ hver fik vi mere end vi kunne spise de smagte skønt.


Torsdag d. 1. august 2013
I dag går turen mod sydøst til Mont Saint-Michel, hvor specielt Kasper og Dorthe gerne vi se slottet. Vi kører afsted kl. 9 og turen på de godt 140 km. tager lidt under 2 timer. Fremme på stedet ser vi at hunde ikke må tages med og derfor bliver det sådan at René, Dorthe og Kasper tager med bussen ud til slottet, men Sophus og jeg bliver tilbage. Vejret er for øvrigt blevet rigtigt varmt, omkring 30 gr., så Sophus og finder en skyggeplads vi kan være i, alt i mens vi sidder og ser på alle dem, som med busserne. Efter en halv time til tre kvarter begynder jeg at undre mig over, at folk med hunde også går ud til busserne og bliver nysgerrig. Da jeg når til stedet hvor busserne afgår fra kan jeg se at folk stiger ombord – med hunde; og helt henne ved bussen står så også, at hunde i taske gerne må medtages (hvordan man så lige får en stor golden retriver ned i en taske ved jeg ikke; for de kommer også med). Nå, men tiden er nu gået, så det er for sent. Efter godt et par timer kommer de tre turister tilbage og de havde jo også set folk med hunde på slottet; men der var stort set ikke noget plads, så det havde nok ikke været så rar en oplevelse for Sophus, så alt i alt var det helt fint han og jeg blev tilbage.
På tilbagevejen kørte vi omkring supermarkedet i Caretan, inden vi tilbage på pladsen slappede af resten af dagen; vi kunne nu heller ikke ret meget mere for temperaturen var nu kravlet om over de 30 grader – derfor blev aftensmaden også skubbet til efter otte, da vi ikke orkede at spise før end at det blev lidt køligere. Aftensmaden i dag blev hjemmelavet mini pizza på grillen (vi har en grillsten med); Dorthe mente godt Kasper kunne gå op til køkkenet på pladsen og vise dem hvordan en sprød pizzabund skal laves!


Fredag 2. august 2013
I dag ville Dorthe og Kasper blive hjemme på pladsen for at vaske tøj og ordne i campingvognene – René og jeg der i mod tog så bilen og kørte ud for at se havnen Mulberry B, som Englænderne anlagde med elementerne fragtet over kanalen. Det var ret imponerende at se og havnen var væsentlig større end vi havde regnet med. Det var ikke kun 3-4 store elementer der var fragtet over, men flere hundrede.
Vi kørte også en tur ud omkring Point du Hoc. Dette område af kysten havde tyskerne regnet med ville være stort set umuligt at indtage og havde derfor ikke bygget så kraftige fæstningsværker. De Amerikanske Rangers blev her sat i land, dog med en navigationsfejl, som betød at de blev landsat 40 miles længere nede af stranden. Herefter skulle de forcerer klipperne alt mens tyskerne, som var blevet varskoet pga. navigationsfejlen, skød på dem fra troppen. Da de amerikanske soldater nåede toppe viste det sig, at der ikke var det kystbatteri, som man havde regnet med, og deres kamp for at indtage området var reelt ikke så vigtig som først antaget. På en af tavlerne på stedet stod der til gengæld at slaget havde været drabeligt; da missionen var slut var der kun 90 kampklare mænd tilbage; endnu en historie om hvor barsk og meningsløst krig er.
Vi havde aftalt at aftensmaden i dag skulle være friske store pil-selv rejer, så dem var René og jeg lige inde for at købe, inden vi returnerede til campingpladsen. Rejerne nød vi om aftenen - helt simpel med kun brød og vin til, men det passede perfekt som afslutning på vores ophold i Normandiet; i morgen skal ”huset” igen efter bilen og vi sætter kursen mod Alsace.


Lørdag d. 3. august 2013
Op kl. 7 for at spise morgenmad og få pakket det sidste sammen inden vi spænder ”huset” efter bilen; men helt let skulle det ikke være! Da jeg drejede nøglen ville bilen ikke starte. Tilsyneladende havde køleboksen brugt al strømmen på trods af at der er indbygget strømvagt – det bekræfter mig så bare i, at bilens batteri ikke har det godt! I det sidste halve års tid har der stået ”Batt. Low” i displayet når dørene stod åbne i den halve time det typisk tager at gøre bilen hovedren; og selvom jeg havde talt med værkstedet om dette, så var deres besked bare at det betød at der blev brugt strøm! Nå, men de havde heldigvis startkabler på pladser, så det tog kun 5 minutter så var den startet og vi satte kursen østover, og nu er vi så bare opmærksomme på ikke at have køleboksen koblet på i flere timer uden bilen kører.
Vi tog afsked med alle krigens minder og kørte via hovedvejene/motorvejene mod Paris, spændte på hvordan det ville være med campingvogn gennem byernes by. Her blev vores ”frygt” gjort til skamme for det gled lige så fint og GPS’ ”lane assist” var en stor hjælp så vi i god tid kunne lægge os i den rigtige bane. Frokosten tog vi for øvrigt på en forholdsvis ny rasteplads, hvor en fransk ingeniør bestemt ikke tog højde for nordeuropæiske campingvogne da han lavede banerne til campingvogne; både René og jeg måtte spænde af, da bil og campingvogn ikke kunne komme rundt i de skarpe kurver med de høje kantsten.
Da vi var kommet til Reims satte vi kursen mod den kommunale plads i Châlon-en-Champagne, så efter godt 550 km. og knap 8 timers kørsel passede det fint, da det giver os omkring 390 km. at køre til Alsace i morgen. Da vi nu var i Champagne, ja så måtte vi selvfølgelig have champagne, inden Kasper serverede aftensmaden for os: Tunsalat med brød og derefter oste til dem som ville have det. Super afslutning på en rigtig god dag (og nu har bilen fået kørt strøm på batteriet igen).


Søndag d. 4. august 2013
Det har været rart med en rigtig campingplads som transit – og vi var bestemt ikke de eneste, som benyttede pladsen til en enkel overnatning. Vi kørte afsted ved 9 tiden og begav os ud på turen nord om Vogeserne (som vi ikke lige havde lyst til at skulle køre op over med campingvogn). Derfor gik ruten via Metz og Strassburg ned til Ribeauvillé. Vi var fremme ved pladsen (som vi alle har været på tidligere) da klokken var 14:15 og der var fuld gang i indskrivningen. 

 

Vi fik udpeget 7-8 pladser vi kunne se på og så komme tilbage når vi havde valgt; fuldstændig som for to år siden. Vi valgte to pladser ved siden af hinanden og med god skygge fra træer, for nu er det varmt: Solen bager ned og temperaturen er vel godt oppe omkring de 28-29 grader.
Da vi havde stillet op slappede vi stort set af resten af eftermiddagen. Aftensmaden blev først lavet ved ottetiden; før var varmen ikke så vi kunne holde ud at tænke på mad! Kasper og jeg (og Sophus) er for øvrigt glade for at der er aircon i vores campingvogn!


Mandag d. 5. august 2013
Slappe af dag! Dels kender vi jo Alsace og området fra da vi var her for to år siden, dels så skal vi også huske det er ferie. Så hele formiddagen går med at nyde solen og varmen, for det er varmt i dag, temperaturen er allerede kl. 10 et stykke over de 25 gr. og solen bager ned.
Da vi når ud på eftermiddagen beslutter vi os for at gå en tur op i Ribeauvillé by; og selvom det ikke er særlig langt at gå var det ”hårdt” da temperaturen var over de 30 gr. Så både vi og Sophus fik drukket noget vand på den korte tur. For øvrigt syntes vi ikke der var særlig meget liv i byen, men det skyldes nok varmen, som holdt de fleste indendøre i deres kølige huse. Selv satte vi os på en lille café og fik en kold øl – og Sophus blev dyppet i en af fontænerne hvilket han syntes var rigtig dejligt, da vandet var koldt.
Igen i dag blev det sen aftensmad pga. varmen. Til gengæld havde vi købt kanin, som vi stegte på grillen og fik med grillet grapefrugt til. Begge dele smagte rigtig dejligt og vi hyggede os alle 5 - en dejlig og varm feriedag er slut.


Tirsdag d. 6. august 2013
Kasper ville have vasket noget tøj og ikke mindst sengetøj, så det meste af formiddagen gik med det. Ved 11 tiden kørte Dorthe og René en tur til Colmar og da Kasper havde hængt vasketøjet til tørre besluttede vi os for en tur til Riquewihr, for vi ville nyde denne lille perle af en by. Egentlig ville vi have spist en let lille frokost på en restaurant, men pludselig kunne specielt Sophus høre at det rumlede ude øst på, og vi turde derfor ikke satse på, at det ville blive ved med at holde tørvejr. Så vi kørte derfor de 5-7 km. tilbage til pladsen i Ribeauvillé og nåede at få alt vasketøjet ind inden tordenvejret og dermed regnen stod ned. Der kom en del vand i løbet af kort tid, men i modsætning til da vi lå på rastepladsen i Belgien på nedturen, så var der stort set ingen vind, så det var ”kun” vand. Det var faktisk helt rart at der kom noget vand for det gjorde luften meget mere behagelig.
Vi havde været så vilde med de store rejer vi fik ude i Normandiet, så det ville vi have igen i aften, så vi købte et halv kilo til aftensmad. Det var dog ikke samme kvalitet som i Normandiet, de var mere salte og lidt mere ”gummi-agtige”, så desværre ikke den samme nydelse som sidst, men de blev da spist.


Onsdag d. 7. august 2013
”Uvejret” fortsatte det meste af natten, men Alsace har heldigvis ligget i udkanten af fronten og har kun fået torden og regn hvorimod nyhederne fra Bayern, Hessen og det meste af Østtyskland melder om et voldsomt uvejr med oversvømmelser, storm og lynnedslag. Men det er tydeligt at der er sket et skifte i vejret i forhold til da vi kom til Alsace, det er noget mere ustadigt og tordenbygerne ruller lige så stille ind over Vogeserne. René har fundet et kæmpe indkøbscenter lidt syd for os (Cora) så da vejret ikke rigtig er til meget andet bliver det dagens udflugt. Vi oser rundt og køber lidt småting i et par timer, imponerede over udvalget. Aftensmaden bliver også fundet: 3 forskellige grillspyd, som vi skal have med noget salat til.
Til aften begynder et mere vedvarende regnvejr, dog stadig uden vind, så det falder bare lige så stille, så vi kan sagtens grille mens vi så sidder i læ under markisen og spiser og da det ikke er specielt koldt hygger vi os alligevel.


Torsdag d. 8. august 2013
Regnen fortsatte det meste af aftenen og natten, men til morgen var det blevet tørvejr igen. Morgenmaden blev spist og op af formiddagen startede vi bilerne og kørte afsted for at finde nogle flasker (hvid-)vin til at tage med hjem til Danmark. Turen gennem de små vinbyer på ”Route de Vin” er rigtig hyggelig, selvom jeg tror de lokale franskmænd er noget trætte af alle os turister, som tuller afsted i langsomt tempo mens vi kigger på huse, vinstokke og leder efter vinhuse. Vi ville egentlig købe nogle flasker samme sted som for to år siden, men endte med at købe hos et andet vinhus, dog stadig Pinot Gris, da det er den drue som passer vores smagsløg bedst.
Tilbage i Ribeauvillé fik vi frokost og derefter blev den del af ”lejren” som vi ikke skulle bruge mere pakket ned, for i morgen gælder det turen hjem mod Danmark.
For at slutte ferie rigtigt gik vi op i Ribeauvillé by for at spise. Vi fandt en restaurant ved det store torv, hvor vi fik et bord udenfor, men stadig under en markise; det var klogt for pludselig stod det ned med vand! Så mens vi ventede på maden kunne se alle folk løbe forbi i regnen. Vi nød middagen og da vi nogle timer senere skulle gå tilbage til campingpladsen, var regnen holdt op, så både mætte og tørre kunne vi afslutte en dejlig ferie i h.h. Normandiet og Alsace foran vognen med et lille glas.


Fredag d. 9. august 2013
Op ved halv syv tiden og spise morgenmad, derefter blev markise og tæppe pakket sammen, stole lagt ind i magasinet og vi trillede ud af pladsen da klokken var halv ni. Foran os ligger ca. 980 km. til Haderslev. Det første stykke af den Franske motorvej i Alsace er ikke specielt godt. Man er i gang med at forny vejen, hvilket bestemt er på tide for den er meget ujævn og fyldt med huller. For at undgå den dårlige vej mest mulig drejer vi af lige syd for Strasbourg og fanger den tyske A5 ved Offenburg. Herefter går det så stik nord den slagne vej over Frankfurt, så over mod Kirchheim hvor vi fanger A7. Desværre fanger vi også noget af den berømte tyske ”stau”, så en del af vejen triller vi langsomt frem mod bakkerne ved Kassel.
På en rasteplads lige efter Kassel beslutter vi os for, af godt 550 km. vi har nået i dag må være nok og da Dorthe og René tidligere har brugt en plads ved Northeim – Sultmer Berg (eller som René kalder den ”Follow Me” efter campingfatters lille bil, som viser på plads) – kun godt 30 km. fremme, bliver det vores plads for natten. Det er en simpel plads, som bliver brugt meget til transit både for nord- og sydgående campister. Pladsen ligger ca. 1 km. fra motorvejen oppe af en lidt stejl vej, ligesom selve pladsen også er godt kuperet. Men campingfatter har klodser nok, så det er ikke noget problem for os af få vognen i vatter; selvom vi har fornemmelsen af at den ene side er oppe i første sals højde .
Den lille kiosk på pladsen har lidt af hvert og det lykkedes Kasper at finde en dåse med en færdigret i og med lidt trylleri har han lavet en dejligt gullachsuppe til os alle fire, som vi nyder mellem pladsens træer og i det fine vejr. Trætte efter en god dagsmarch går vi til ro omkring halv ti – der er også et stykke i morgen der skal køres.


Lørdag d. 10. august 2013
Vi står op kvart over seks og få et dejligt bad og spist morgenmad. Vi siger farvel og tak for ferie til Dorthe og René inden vi kører fra pladsen; de har ikke helt afgjort om de fortsætter op gennem Jylland eller tager færgen fra Puttgarden, men vi er enige om, at vi ikke behøver at vente på hinanden i dag.
Så kvart over syv er vi på motovejen igen. Trafikmeldingerne melder (endnu) ikke om de store problemer, men da vi kommer til stykket mellem Hannover og Hamburg er der en del kø og det går desværre ikke så nemt som vi har oplevet de øvrige år. Helt galt går det da vi er kommet gennem tunnelen under Elben og nærmer os broen over Nord Ostsee Kanal! Det årlige eftersyn af broen i starten af Juli har afsløret skader på pillerne og korrosion af de bærende dele. Derfor er der kun et spor åbent i hver retning og kun for trafikanter under 7,5 t; og dette betyder en meget lang og langsom kø på over 15 km. som vi skal igennem. Det tog lige knap 2 timer at komme dette stykke! Da vi kørte sydpå for to uger siden så vi godt køen nordpå, men vi oplevede ikke noget, da det var så tidligt på dagen – det bliver en kamp her de næste år, da det vil tage nogle år inden broen er repareret!

 

Alt dette køkørsel i dag betyder at vi første er fremme hos Kaspers forældre da klokken er 17:40, efter en forholdsvis kort dagstur på 440 km, men med en gennemsnitsfart på 44 km/t! Dorthe og René havde hørt om køen i trafikmeldingerne og havde derfor drejet af og var taget over Puttgarden – Rødby hjem til Herfølge; så nu ejer René også lidt af en færge (Scandlines tager DKK 1.000 for bil og campingvogn), sammen med nogle kilometer fransk betalingsvej!
Tak for en dejlig ferie til Dorthe og René – vi har fået nogle gode oplevelser sammen og har nogle dejlige, sjove og underholdene minder med hjem.


Billeder

Ud over billederne som er i her i teksten er her et samlet billedarkiv