Artikelindeks

Fredag 2. august 2013
I dag ville Dorthe og Kasper blive hjemme på pladsen for at vaske tøj og ordne i campingvognene – René og jeg der i mod tog så bilen og kørte ud for at se havnen Mulberry B, som Englænderne anlagde med elementerne fragtet over kanalen. Det var ret imponerende at se og havnen var væsentlig større end vi havde regnet med. Det var ikke kun 3-4 store elementer der var fragtet over, men flere hundrede.
Vi kørte også en tur ud omkring Point du Hoc. Dette område af kysten havde tyskerne regnet med ville være stort set umuligt at indtage og havde derfor ikke bygget så kraftige fæstningsværker. De Amerikanske Rangers blev her sat i land, dog med en navigationsfejl, som betød at de blev landsat 40 miles længere nede af stranden. Herefter skulle de forcerer klipperne alt mens tyskerne, som var blevet varskoet pga. navigationsfejlen, skød på dem fra troppen. Da de amerikanske soldater nåede toppe viste det sig, at der ikke var det kystbatteri, som man havde regnet med, og deres kamp for at indtage området var reelt ikke så vigtig som først antaget. På en af tavlerne på stedet stod der til gengæld at slaget havde været drabeligt; da missionen var slut var der kun 90 kampklare mænd tilbage; endnu en historie om hvor barsk og meningsløst krig er.
Vi havde aftalt at aftensmaden i dag skulle være friske store pil-selv rejer, så dem var René og jeg lige inde for at købe, inden vi returnerede til campingpladsen. Rejerne nød vi om aftenen - helt simpel med kun brød og vin til, men det passede perfekt som afslutning på vores ophold i Normandiet; i morgen skal ”huset” igen efter bilen og vi sætter kursen mod Alsace.